Første tinderdate: Snigeren

Scor på første date: Hvor skal vi være?

Jeg har været på en del første dates efterhånden og vil gerne dele mine hits and misses. De fleste ting er åbenlyse, men andre ting tænker man ikke bevidst over, men burde!

Hvor skal vi være?: Hvis der handler om at finde ud af om der er kemi, er en kaffe eller drinksdate optimal! Og hvis man er nervøs, er muligheden med alkohol fantastisk. Ikke fordi der skal bundes 7 long Island iceteas, men en enkelt drink hjælper altså på nerverne. Et kemitjek kan gøres på 1/2-2 timer. Jeg synes selv at 2 timer er perfekt. Det er lang nok tid til at få en dyb snak, men man løber ikke tør for samtaleemner.

Lav gerne din research eller genbrug gode steder, det er ikke forbudt! Hvis du har set et godt hjørne på en cafe, så noter dig det! Intet er en større moodkiller, end hvis man ikke kan tale frit fordi man sidder på lårene af andre mennesker. Hvis I har skrevet frækt, så find et sted I også kan tale frækt, ellers dør stemningen og forventningerne.

Sæt jer gerne ved siden af hinanden frem for overfor hinanden. Dette kan være en fordel hvis samtalen går lidt i stå, fordi så glor I ikke akavet på hinanden, men I kan bare kigge ud på folk i rummet. Det virker meget mere som en naturlig tænkepause og ikke som en fiasko. Når man sidder ved siden af hinanden, kan man også nemmere røre og rykke tættere på eller længere væk. Men vær opmærksom her! Afstanden mellem jer er meget vigtig for den anden parts opfattelse af hvordan daten går. Rykker han længere væk, er slaget nok tabt!

Hvis man er virkelig udspekuleret placerer man manden, så han lige kan lure ind gennem skjorteåbningen, eller sørger for at han sidder perfekt til at kigge efter en når man går op i baren eller på toilet. Mænd er meget visuelle, så giv dem lidt at se på.

Tidsmæssigt er det rart at have en bagkant. Fortæl at du har en aftale bagefter! Så kan nemt gøre dit exit, hvis kemien er skod og hvis kemien er perfekt kan du fortælle at aftalen er rykket/aflyst. Hav gerne dette i baghovedet før du aftaler en 4 retters menu som første date. Du kan ikke rigtig trække dig efter forretten vel…

så hold udkig efter de mørke afskærmede kroge næste gang du er i byen eller på cafe.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første tinderdate: Snigeren