konspirationsteoretikeren

Nogle gange, så rykker jeg altså for hurtigt… Her er historien om, at jeg skal lære at sige fra og tjekke faldgruberne før jeg går på date:

Endnu en spontan date for frøken Speedy Gonzales

Vi skulle mødes ved en bestemt restaurant en weekendaften. Jeg vidste ikke så meget om ham, bortset fra at han var aktiv i kampsport og var glad for politik. Jeg er ikke så forfærdelig interesseret i nogle af emnerne… Her skulle jeg bare være stoppet med daten. Lesson learned.

Han havde skrevet at han var økonom. Noter Jer dette…

Vi mødtes ved restauranten, som akavet nok var lukket. Vi fandt derfor en anden. Mens vi gik derover tog han mig under armen. Det virkede bare så forkert. Vi havde lige mødt hinanden og nu gik han og hang på mig. Nå, videre i programmet!

Jeg spurgte ind til hans sport og han fortalte om sin strenge kur: 5 kopper kaffe til morgenmad, et par toast med skinke og ost og ellers masser af frugt og grønt (uden detaljer). Jaaaa, det lyder som en supergod diæt til en seriøs sportsmand…

Nu begyndte den politiske snak. Og nej, det var ikke en snak om partier eller hvad der skete på Christiansborg. Det handlede om hvad der skete på Amalienborg. Denne mand her, troede fuldt og fast på at Danmark blev styret af en satanisk diktator ved navn Margrethe. Han kørte den længere og længere ud og fik det koblet på 9/11 og rakte mig sin telefon med et klip fra a long kiss goodnight, som skulle bevise at 9/11 var et insiderjob.

Han snakkede uafbrudt om emnet i 1,5 time! Halvanden time!

Jeg sagde at jeg ikke helt kunne sige hverken fra eller til, fordi det var så langt ude. Selv efter den kommentar blev han ved!

Jeg spurgte ind til hans job, for at skifte emne igen-igen. Han var taxachauffør. Han var ikke rigtig økonom og undveg emnet. Jamen for fanden. Intet ved ham tiltrak mig. Han var en flot fyr på 37, men flintrende paranoid!

Jeg er en vatnisse til at sige fra, men jeg endte da med at få ham ud af restauranten (efter jeg havde betalt min egen del af regningen, som jeg insisterede på. Boys, det er et rigtigt dårligt tegn når det sker. Så er det første og sidste gang vi ses).

Jeg prøvede at ryste manden af mig, men måtte spise en is med ham og pænt fortælle at nu MÅTTE jeg altså hjem!

Manden uden situationsfornemmelse prøvede derefter at kysse mig! What the F! Jeg undveg og sagde pænt farvel. Manden var jo fuldstændig paranoid.

Jeg gemte mig derefter i 10 minutter i en baggård for at undgå at støde ind i ham ved bussen.

Behøver jeg at sige at jeg slettede ham mens jeg gemte mig blandt skraldespande og cykler? Nej vel….