Jeg vil ikke kalde det stalking, men jeg vil kalde det overtrædelse af privatsfære og opførsel udenfor det normale.
I kender det godt ik? Det man ikke kan få, vil man gerne have. Sådan er mænd også. De vil gerne jage. Jage deres næste scoring og omvende et kostbart “nej” og drilsk “måske” til et “ja”.
Dog findes der en grænse. En grænse for normal opførsel! Det er emnet i dag:
Jeg har haft min del af one Night stands og sexforhold. Jeg har været i relationer hvor der ikke var ligevægt og den ene ville den anden mere.
Jeg synes dog at jeg er god til at give afvisninger. Skrive et pænt svar eller lyve på en venlig måde (jeg har fået en kæreste, så vi må stoppe ect.). Ja, det kan være skide svært at afvise en person og det er noget der kræver finesse. Men nogle gange forstår modtageren ikke budskabet selvom det er skåret ud i pap!
Eks: Der bliver swipet til venstre på tinder (-afvisning), men alligevel vælger du at finde mig på Instagram/Facebook og begynder at skrive der(?!?!?). Hvad fanden bilder du dig ind? Hvis jeg ikke har liket dig på tinder hvorfor fanden skulle jeg så synes det var fedt du skriver til mig på andre medier? STOP! Det er creepy!
Eks: vi har haft et one Night stand og vi blev enige om bagefter at kemien ikke var der. Fint nok, Hej hej, ha et godt liv, farvel. Du skal derefter IKKE skrive til mig med ugers mellemrum på diverse medier om vi skal ses. Når du er blokeret på et medie, så skal du fatte hintet. Det hint der er oveni det tydelige “nej tak” der er skrevet.
Eks: vi har haft sex hjemme hos mig og jeg vælger at trække stikket fordi du har en kæreste og jeg ikke gider være sidechick. Du blokeres på Facebook. Du skal dernæst IKKE skrive en SMS om at du er i nærheden og vil knalde og du skal SLET ikke tage billeder af min lejlighed fra din bil, sende dem til mig og skrive du er nede foran døren efter flere ugers stilhed fordi jeg ignorerer dig! Det er virkelig virkelig ubehageligt!
Det var tre super klamme mænd der inden for de sidste par måneder har krydset min vej. Men hvad gør man?
– gem alt kommunikation til en evt anmeldelse.
– gem det i en mappe du ikke ser på, så du kan komme videre og ikke skal mindes om ham.
– skriv en utvetydig afvisning! Ingen slinger i valsen her! Tag mod til dig.
– bliver han ved, så svar ikke. Nu skal stilheden gøre arbejdet.
– bloker, bloker, bloker!
– forsøg ikke at diskutere og argumentere, jo mere du svarer ham, jo mere næring får han.
Jeg har altid forsøgt at gemme dem lidt. Med store bryster kommer stort ansvar og man skal være opgave voksen. Man kan forsage trafikuheld, fjerne logik og taleevne hos, især, mænd og fremmede spørger om de må røre eller hvor de er lavet.
Jeg fik (op)gaven af moder natur som teenager og min første BH var en størrelse 75B, som jeg i hemmelighed købte i en H&M. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om hvilken størrelse jeg var og jeg købte den så hurtigt at jeg kom hjem med en tilfældig størrelse. De gjorde ondt, de var i vejen og jeg prøvede at gemme dem. Jeg havde aldrig nedringede bluser på, fordi den opmærksomhed der fulgte med, var for stor. Først som voksen, og især som single, har jeg genopdaget dette magiske våben jeg bærer rundt på.
Jeg lavede et eksperiment forleden: Hvad ville der ske, hvis jeg en helt almindelig dag udnyttede de store bryster jeg nu bar rundt på, ved at tage en dybt nedringet trøje på og rankede ryggen?
Det tog lidt tid at vænne mig til de mænd der bare gloede. Direkte og uhæmmet gloede. Noget uforudset skete dog: Kvinder gloede negativt og mænd gloede positivt. Kvinder skar grimasser og sendte deres veninder blikke eller hev fat i deres mænd. Jeg blev simpelthen opfattet som en trussel. Jeg kan selv sætte pris på en anden kvindes bryster og ville ikke glo negativt på en flot pige. Men jeg fik mange dræberøjne. Hvad regnede de med der ville ske? at jeg ville stjæle deres ægtemænd foran dem? Sådan virkede det.
Mændene var bare forudsigelige: En mand der cyklede uden hænder og skulle glo på bryster samtidig og næsten faldt af cyklen. En tjener der næsten tabte sin bakke. En mand der stoppede mig på gaden for at flirte med mig. Et hold fashionfotografer der slap blikket fra den smukke model de fotograferede og lige skulle kigge på bryster.
Udover at blive begloet, så får man ting gratis. Ting man ikke har bedt, tigget eller hintet om. Man får mere mad når man er ude at spise. Man får rabatter uden at spørge. Man kan omgås regler i butikker. Mulighederne er uendelige. Dette er en farlig vej at bevæge sig ned ad, da moralen lynhurtigt bliver korrupt. Her fik jeg hurtigt dårlig samvittighed.
Jeg plejer ikke at bruge min krop eller mit køn til at få min vilje. Jeg plejer at sige nej til drinks i byen, med mindre jeg er oprigtig interesseret i tilbyderen. Men nu har jeg lyst til at tage i byen, i videnskabens navn selvfølgelig… Bare for at se når alkohol tilsættes som ekstra variabel. Jeg må afstå min pli og opdragelse og se om en bytur bliver mere sjov og med mere opmærksomhed hvis blusen bliver mindre.
At have store bryster er selvfølgelig ikke fedt altid: Undertøj… Langt de fleste mærker stopper ved en størrelse E og de bh’er der er større er enten mormor eller ammebh’er. Og hvis de endelig er sexet, så koster de 799 og op efter. Skjorter er et andet problem. Hvis de passer i taljen og armene, så er de ved at springes over brystet eller kan slet ikke knappes. Hvis de passer over brystet, er resten af skjorten så stor, så man ligner én der ikke kan gøre for det. Hvad vælger man så? Pornolooket eller teltet? At være en størrelse 36 i talje, men 42 over brystet er en evig kamp.
Desuden får man tit bemærkninger som: Det er en upassende trøje til arbejde/skole/børnefødselsdag. Her bliver jeg lidt stødt! Her snakker jeg ikke en rød lak corsage eller andet sleesy, men en helt almindelig stropbluse/tanktop. Hvis en pige med små bryster bar samme bluse ville de ses som erotisk eller sensuelt, hvis jeg har den på bliver det set som vulgært og pornografisk. Det er altså ikke min trøje, men min krop kommentaren hentyder til og dét synes jeg er upassende!
Jeg skal altid have for øje hvad jeg tager på til jobsamtaler eller fester. Min krop bliver, for andre, hurtig vulgær at se på, og det skal jeg nok få at vide med blikke, fordomme eller kommentarer.
Netop derfor gemmer jeg dem ofte.
Rent seksuelt, er mine bryster selvfølgelig populære: “de er eventyrlig smukke og skal fejres og forkæles” fik jeg at vide så sent som i går af en mand i sengen. Jeg elsker at se julelysene i øjnene på mænd når de ser dem første gang, og de får ofte en del opmærksomhed i sengen. Mænd spørger mig ofte hvorfor jeg ikke går mere sexet klædt. Og selvfølgelig bliver jeg ikke generet på gaden, hvis jeg har en mand på min side. De skulle bare vide hvordan man bliver råbt af, når man går ned af gaden på eksempelvis Vesterbro, Nørrebro eller Nyhavn, hvis tøjet er sexet. Det kræver sin kvinde at holde alle kommentarerne ud. Jeg ser helt normal ud og kan sagtens gøre min usynlig og gemme de dele af min krop der bliver råbt af. Men sådan burde det bare ikke være! Jeg burde kunne gå rundt som det passer mig, uden at skulle høre på upassende kommentarer.
Jeg vil øve mig i at tage de generte og flygtige blikke til mig som komplimenter og ignorere de dumsmarte kommentarer. Jeg vil ikke gemme min krop fordi nogle kvinder tror jeg vil stjæle deres mænd eller nogle mænd tror jeg er en bimbo, de kan score med en dumsmart bemærkning.
Jeg tror jeg vil følge de vise ord fra i går og fejre mine bryster lidt mere hver dag!
Vil I lære mig og min blog lidt bedre at kende? Her er svarene på de spørgsmål jeg oftest får:
Skriver du om alle mænd du møder?
Nej det gør jeg ikke. Jeg skriver de historier jeg tror mine læsere er interesseret i. Historier med en pointe og morale, historier der kan give et smil på læben og historier der gør det modsatte. Jeg prøver så vidt som muligt at tage udgangspunkt i mig selv. Jeg vil ikke udstille en mand, men jeg vil belyse mig selv i den situation den enkelte mand har sat mig i. Jeg beskytter mine mænd så meget som jeg kan, ved ikke at give detaljer der kan afsløre ham. Jeg vælger normalt en eller to detaljer om manden som har relevans for historien og alt andet bliver sløret.
Hvem kender din identitet og hvorfor er du egentlig anonym?
I et af mine første indlæg skrev jeg at Bankmanden og Ham har opfordret mig til at skrive bloggen. De ved derfor hvem jeg er. Jeg lod dem læse deres egne indlæg igennem, for at sikre mig de var tilfredse med sløringen. Nogle af mine dates har fået at vide at jeg har en sexblog, men ikke at det er denne. Ingen venner, veninder eller familiemedlemmer ved om mit dobbeltliv. Jeg er anonym af den grund, at jeg kan skrive frit uden censur. Jeg bevæger mig jo ud i nogle hjørner af det seksuelle, som er tabu for nogle. Jeg ønsker ikke en Taylor swift effekt, hvor mænd ikke vil date mig pga hvad de har læst eller er bange for at jeg vil skrive om dem.
Hvad er dit job og uddannelse?
Det holder jeg for mig selv. Men jeg har en bachelor og kandidatgrad.
Hvor bor du?
Jeg bor i Storkøbenhavn
Hvor gammel er du?
Jeg er i 20’erne
Får vi noglesinde opfølgninger og fortsættelser på dine historier?
Ja, jeg skal nok tage mig sammen! Men jeg er meget out of sight out of mind.
Hvordan ser du ud?
Jeg ser helt helt almindelig ud! Jeg identificerer mig mest som den usynlige og mindre interessante veninde i en flok. Jeg kan klæde mig, så mænd falder af cyklen og stopper mig på gaden, og jeg kan klæde mig så du ikke ænser mig i gadebilledet.
Hvornår havde du din seksuelle debut?
Som 18 årig til en sød og dejlig fyr
Har du nogensinde gjort noget med en fyr, du ikke havde lyst til?
Nej. Jeg forsøger ar lytte til min krop og mit hoved. Jeg afprøver mange ting med de mænd jeg dater, men det er for at udforske min seksualitet og fordi nu er tiden og muligheden til det. Man har altid ret til at sige nej!
Hvad skete der i de måneder du var væk?
Jeg havde et fallout med Ham og det tog lysten til at blogge væk, fordi han havde opfordret mig til at lave den og jeg forbinder bloggen med ham. Nu har jeg haft lidt ferie og er tilbage igen.
Jeg var lige inde på den mail jeg har tilknyttet bloggen. Øhm… Tak for tilbudene kære mænd…
Jeg har simpelthen modtaget diverse invitationer til dates og sex af et par læsere. Jeg er da selvfølgelig beæret over at nogen vil invitere mig ud, på trods af at de ved jeg blogger om mit sexliv. Måske er der netop derfor de inviterer mig ud? Istedet for at svare hver enkelt, så vil jeg blot nævne det store paradoks her:
Jeg kan jo ikke mødes med folk, der ved at jeg er forfatteren på denne blog. Så er jeg jo ikke anonym mere.
Jeg tror måske jeg skal vænne mig til denne form for mails.
Når det nu er sagt, så har jeg også fået søde, hjælpsomme og rare beskeder og ingen har været ubehagelige! Jeg havde nok forventet en grim tone fra nogen, men I er alle søde. Jeg bliver bare nødt til at takke pænt nej til at gå på date.
Vågnede i dag med forkølelse. Jeg har heldigvis stadig ferie og har ingen planer, så jeg kan roligt blive hjemme. Mens jeg ligger i min seng med min kop te, iPad og åbne vinduer, kan jeg tydeligt mærke at jeg er single. Ingen kysser mig på panden eller køber ind for mig.
Jeg har mange numre på min telefon, men ikke nogen jeg kan bruge i dagtimerne. Bootycalls kommer ikke og passer en snottet pige…
Nu vi jeg putte mig ekstra under dynen og overveje hvorfra jeg skal have min takeout i aften.
